Resume
I dette forløb skal eleverne design et Pompon værktøj, som skal laserskæres. De får en fil, de blot skal tilrette, og der er mulighed for at anvende udvalgte billedfiler. Der skal også 3D printes hængsler til værktøjet. Dette kan gøres med eller uden eleverne. Forløbet tager ca. 5 lektioner, og anbefales til 4.-7. klasse.
Forløbet kan bruges i samarbejde med Masker i Marsken eller uden.
Formål
- Eleverne lærer at arbejde i designprocessen med ideudvikling og udvikling af en prototype
- Eleverne lærer simpel anvendelse af laserskæren og softwaren, som er tilknyttet
- Eleverne lærer simpel anvendelse af Photopea fra Skoletube, og at bruge kanaler i Skoletube
- Eleven lærer eventuelt om job og turisme i Tønder Kommune
Materialer
- Lærerslides (Brug denne fil, hvis I vil bruge materialet fra Masker i Marsken og Tønder Kommune)
- Lærerslides (Brug denne fil, hvis I ikke vil bruge materialet fra Masker i marsken ogTønder Kommune)
- Elevark til Ideudvikling
- Mappe med billedfiler
- Fil til pompon værktøj på laserskæreren med x-tool
- Fil til pompon værktøj med RD-Works
- Pompon skabelon til at bruge i Photopea
- Pompon hængsler til Prusa sliser
Før Lektionen
- Læg billedfiler i en skoletube kanal, så eleverne kan få fat i dem, og ret kanalnavn i slides
- Læg også skabelonen til pompon værktøjet i skoletube kanalen, så eleverne kan bruge den i Photopea
- Opret en skoletube kanal, som eleverne kan aflevere deres skærefiler i – ret kode i lærerslides
- Gennemgå lærerslides
- Kopier elevark 1 pr. elev
- Lær Photopea lidt at kende
- Lær skolens laserskærer at kende
- 3D print hængsler til pomponværktøjet
Lektionsoverblik
Lektion | Indhold |
1 | Introduktion til forløbet og ide-generering og arbejdstegning |
2 | Feedback og intro til Photopea |
3 | Design mønstret i Photopea |
4 | Skæring og samling |
5 | Færdiggør og Præsenter |
Udvidelsesmuligheder
Hvis eleverne er vandt til at arbejde med Photopea og laserskæring, kan de få lov selv at finde figurer, de vil sætte på. Eksempelvis kan anvendes freesvg.org.
Eleverne kan også være med til at 3D printe hængslerne til pomponværktøjet.
Som venteopgave kan eleverne lave pomponer på færdige pomponværktøjer.
Links og kilder
Vejledning til opsætning af elevkanaler på Skoletube