Hvad er programmering?

Materialer

Eventuelt kridt til at tegne i skolegården med

Formål

At forstå hvad programmering er (det at give præcise kommandoer i en bestemt rækkefølge, der giver et givent resultat).

Aktivitet

Den korte

Bed en elev om at gå et sted hen i klassen.

Fortæl eleven præcist, hvor mange skridt, der skal gås, hvor lange de skal være og hvornår der skal skiftes retning.

Forstår eleven det? Prøv indtil det lykkes.

Snak på klassen om, at en robot skal have præcise instruktioner for at flytte sig.

Hvis I har mere tid

Lad eleverne programmere hinanden to og to f.eks. i skolegården og med markeringer af start og slut med kridt.