Hvad er et makerspace?
Et makerspace er i en uddannelsessammenhæng et læringslaboratorium for teknologiforståelse og digital dannelse. Makerspaces er opstået uden for uddannelsesverdenen. De sidste to årtier har makerspaces imidlertid fundet udbredelse som en særlig ramme for at udvikle en række centrale kompetencer på uddannelsesområdet.


Hvor kommer makerspaces fra?
Makerspaces har deres rødder i hacker-bevægelsen helt tilbage fra 1950’erne, der opstod i fællesskaber af teknologi- og computerentusiaster. Fællesskaberne begyndte at oprette værksteder med specialiseret udstyr og materialer, såkaldte hackerspaces.
Bevægelsen blev med årene påvirket af do-it-yourself- (DIY) og maker-kulturen, som stod for en bredere tilgang til at skabe og eksperimentere kreativt med en bred vifte af værktøjer og materialer udover computere, selvom kodning og elektronik også er i centrum i maker-bevægelsen.
De første makerspaces blev etableret i tekniske universiteter og forskningsinstitutioner, hvor de fungerede som laboratorier til studerende og forskere. I 2001 åbnede MIT Media Lab et program kaldet “Fab Lab” (fabrikationslaboratorium), som gav folk adgang til produktionsværktøjer som 3D-printere og laserskærere. Fab Lab blev hurtigt populært og begyndte at sprede sig til andre institutioner og verden over. Der fulgte også kæder som TechShop i USA, hvor folk kunne bruge værksteder og maskiner til at bygge deres projekter.
Med udviklingen af fremstillings- og prototypingsteknologier som 3D-printere, laserskærere og mikrocontrollere blev makerspaces mere og mere tilgængelige for et bredere publikum på biblioteker, museer og til det bredere uddannelsesmiljø.
Makerspaces i uddannelsessammenhæng
Med den lettere adgang til mange teknologier er det blevet det muligt at udbrede makerspaces i skolesammenhæng, hvor de fungerer læringslaboratorier for teknologiforståelse og digital dannelse.
Udbredelsen skylden også, at makerspaces ses som en mulighed for at fremme kreativ tænkning, eksperimentende tilgang, problemløsningsevner og samarbejde hos eleverne.
I Danmark har VILLUM FONDEN siden 2018 støttes etableringen af makerspaces i en lang række kommuner. Det sker som led i VILLUM FONDENs mål om, at science skal opleves som vedkommende og inspirerende i skolen og fritiden – og som mulig levevej.
Et makerspace i skolesammenhæng er kendetegnet ved at være:
- et fysisk læringsmiljø med analoge og digitale teknologier og materialer
- et læringsrum for eksperimenteren og udvikling af fejlmodighed
- en ramme for problemorienteret arbejde i alle fag med et teknologisk eller digitalt produkt
- et sted for tværfagligt arbejde, praksisfaglighed og designprocesser


Undervisning i makerspace
Maker-kulturens kreative, eksperimenterende og problemløsende tilgang har i undervisningssammenhæng fundet fodfæste i en designbaseret tilgang i undervisningen. En udbredt designmodel, som vi benytter i langt de fleste undervisningsforløb her på siden, er Engineering Designprocessen.
Designprocesser er bare et af et af kompetenceområderne teknologiforståelse i folkeskolen. Digital myndiggørelse, computational tankegang og teknologisk handleevne er også i spil i makerspace.
Find mere inspiration til didaktikken i makerspace under Nyttige links