Klistermærker eller tekstiltryk på ScanNCut med din egen tegning

Formål

  • Eleverne lærer at anvende ScanNCut til at skære folie ud fra en tegning, de selv har lavet.
  • De lærer at skære deres motiv ud som et klistermærke eller et motiv, der kan trykkes på T-shirts eller andet stof.

Materialer

  • Tekstilfolie (til tryk på tøj) eller skiltefolie (til klistermærker)
  • Indføringsmåtte til ScanNCut
  • Pincetter til at klargøre folie efter skæring
  • Hvidt papir
  • Tynd, sort tusch eller kraftig blyant

Aktivitet

Lad eleverne tegne egne stregtegninger på hvidt papir. Husk at maskinen skærer alle streger!

Herefter skærer de filer ud til enten klistermærker eller motiver til tryk på tekstil efter vejledningerne.

Foto: Makerspaces til alle i Tønder Kommune