Lav tekstbaseret computerspil med Twine (mellemtrin)

I dette forløb får eleverne en introduktion til Twine. De skal på baggrund bogen “Skyggedetektiverne sag “1”, skrive et tekstbaseret computerspil i programmet Twine. Eleverne skal på forhånd have læst bogen og arbejdet med den.

Eleverne arbejder danskfagligt ved at forholde sig fortolkende til teksten gennem opgaverne. De arbejder samtidigt med teknologiforståelse, når de er producerende i computerspilsgenren.

Forløbet egner sig til 5. og 6. klasse og varer ca. 6 lektioner.

Foto: Makerspaces til alle i Tønder Kommune

Læringsindhold

  • Eleverne lærer at arbejde med programmet Twine.
  • Eleverne lærer om, hvordan computerspil kan opbygges, således at de får en bedre forståelse af de computerspil, de møder i deres egen hverdag.
  • Eleverne lærer om personkarakteristik og analyse.
  • Eleverne møder en anden tilgang til arbejdet med danskfaget.
  • Eleverne øver sig i at forbedre gennem indirekte feedback

Materialer

  • Skyggedetektiverne sag #1

Før lektionen

  • Gennemgå lærerslides.
  • Kopier de 4 elevark (1 pr. gruppe).
  • Prøv Twine af – lav et lille spil selv.
  • Læs bogen igennem

Lektionsoverblik

LektionIndhold
1:
Forstå
Undersøge
Introduktion til opgaven og tekstbaserede spil (lærerslides 1-8).

Lav en personkarakteristik (lærerslides s. 9-10) og (elevark: Personkarakteristik).
2:
Konkretisere

Lav flowchart (lærerslides s. 11-13) og (elevark: Flowchart)
3 og 4:
Konstruere
Introduktion til Twine (lærerslides s. 14-18).

Skriv jeres spil (lærerslides s. 19) og (elevark Trin for trin..)
5:
Forbedre
Konstruere
Afprøv jeres spil (lærerslides s. 20) og (elevark: Afprøv dit spil)
Ret ind efter feedback
6:
Præsentere
Præsenter jeres spil i klassen (lærerslides s. 22)

Udvidelsesmuligheder

Forløbet kan let laves med en anden bog, det kræver blot ganske få ændringer i lærerslides.

Man kan udvide forløbet ved at sætte større krav til længden af spillet, i dette forløbet lægges op til et ganske kort spil.

Man kan udvide ved at bede eleverne bruge flere af eksempelvis skoletubes medier i spillet. Man kan anvende både billeder, film og minispil, som er lavet i skoletube.

Links og kilder

Didaktikken bag engineering – en designproces, der giver engagerede elever

CFU UCL har lavet en virkeligt god samling til hjælp med at komme igang med Twine. Find den her.