Matematik og laserskæring med xTool og Geogebra

I dette forløb får eleverne en introduktion til laserskæring, idet de fremstiller en nøglering. Eleverne arbejder med vinkler i Geogebra og analogt. De lærer at bruge programmet xTool Creative Space og at fremstille en skærefil med et billede, der skal graveres.

Forløbet egner sig til 6. -10 kl.

Det varer ca. 5 lektioner afhængig af antallet af elever, der skal have skåret en nøglering.

Foto: Makerspaces til alle i Tønder Kommune

Læringsindhold

  • Eleverne lærer at arbejde i dele af designprocessen med udvikling af et enkelt produkt med fokus på konkretisering og konstruktion.
  • Eleverne lærer simpel anvendelse af laserskæren og softwaren, som er tilknyttet.
  • Eleverne arbejder med matematik i anvendelse, når de arbejder med vinklerne i deres produkt.
  • Eleverne øver sig i brugen af Geogebra og får forståelse af programmets muligheder udenfor skærmen.

Materialer

Der kan anvendes billedfiler efter dit eller elevernes valg til gravering på nøgleringen.

Før lektionen

  • Gennemgå lærerslides.
  • Del eleverne op i makkerpar.
  • Kopier de 5 elevark (1 pr. makkerpar).
  • Lær xTool Creative Space at kende.
  • Lær skolens laserskærer at kende.
  • Installér xTool Creative Space på skolens pc’er

Lektionsoverblik

LektionIndhold
1:
Forstå
Undersøge
Introduktion til laserskæring og til skolens laserskærer (lærerslides 1-8).

Introduktion til opgaven og elevarket “Vores fælles interesse” (lærerslides s. 9-10) og (elevark: Vores fælles interesser) .

Introduktion til Geogebra og removebg. (lærerslide s. 11)
2:
Konkretisere
Forbedre
Konstruere
Design formen på nøgleringen i Geogebra (Elevark; Trin for trin guide til Geogebra).
3:
Konstruere
Introduktion til xTool (Lærerslide s. 11-13)

Lav skærefilen til xTool (Elevark: Trin for tringuide til laserskåret nøglering..)
4. PræsentereSkær nøgleringene.
Mens eleverne venter kan de gøre deres præsentation klar (Elevark: Præsentation)

Lad eleverne lave en minifernisering, så de ser hinandens nøgleringe og præsentationsark.

Udvidelsesmuligheder

Man kan ændre på kravene til nøgleringen, så opgaven bliver lettere eller sværere.

Links og kilder

Didaktikken bag engineering – en designproces, der giver engagerede elever