I dette forløb arbejder eleverne med programmering og design med Fable Go-robotter. De får en introduktion til selvkørende køretøjer, herunder selvkørende robotter og uddannelser og jobs med programmering og robotter. De prøver i en designproces at få idéer til bane til et selvkørende køretøj som de programmerer og tester til at køre ruten, både ved at programmere robottens kørelængde og ved at afprøve dens afstandssensor.
Forløbet egner sig til 7.-10. kl. og ungdomsuddannelser varer ca. 5 lektioner.
Foto: Shape Robotics
Læringsindhold
- Eleverne lærer simpel programmering til styring af robotter.
- Eleverne lærer at designe løsninger på enkle arbejdsgange for en robot.
- Eleverne øver at fremlægge og argumentere for deres idéer til løsninger.
- Eleverne får indsigt i om job og uddannelse relateret til af robotter.
Materialer
- Fable Go-robotter (1 per 2 elever)
- Computere
- Malertape eller lignende at tape en bane op med
- Forhindringer til banen, robottens afstandssensor kan opfange
- Blankt papir
- Skriveredskaber
- Lærerslides
- Tips & tricks til Fable Go (hvis du ikke kender dem i forvejen)
- Aktivitet: Hvad er programmering
- Elevark: Fable Go-aktivitet 2: Lær Fable Go at kende – lang
- Elevark: Brug afstandssensor
Før lektionen
- Fable-robotterne skal oplades.
- Eleverne skal have link til softwaren Fable Blockly: https://fable.shaperobotics.com (webbaseret, skal ikke installeres og kræver ikke brugeroprettelse).
- Find materialer frem og kopier elevark.
- Læs lærerslides igennem.
Lektionsoverblik
| Lektion | Indhold |
| 1: Forstå udfordringen Undersøge | Lav introduktion til robotter, programmering og Fable Explore-robotter (lærerslides s. 1-12). Eleverne laver Fable Go-aktivitet 2: Lær Fable Go at kende (lærerslides s. 13) |
| 2+3: Undersøge Få idéer Konkretisere Forbedre Konstruere | Eleverne laver opgaven: Design jeres egen kørebane (lærerslides s. 14). Lav en begrænsning på størrelsen af banen alt efter, hvor meget tid I har, f.eks. at den kun må fylde maksimalt 2×2 meter. Det tager lang tid at teste en bane med lange længder. Gør eleverne opmærksomme på, at det kan være svært at få robotten til at køre og dreje på meget korte strækninger under 20 cm. Når de er færdige med at få idéer og med deres arbejdstegning, giver du feedback på den: Opfylder den dine krav til størrelse? Er der mål på? Dernæst taper eleverne banen op og programmerer robotten til at køre på den. |
| 4: Konstruere Forbedre Præsentere | Eleverne programmerer banen færdig. Lav en præsentationsrunde, hvor eleverne viser deres robotter frem (lærerslides s. 16). |
| 5: Konstruere Forbedre Præsentere | Eleverne programmerer nu robotten til at køre med afstandssensor med elevark: Brug afstandssensor (lærerslides s- 17) Lav en præsentationsrunde, hvor eleverne viser deres robotter frem (lærerslides s. 18). |
Udvidelsesmuligheder
Eleverne kan også bruge kameraet til at få robotten til at genkende farver og standse for, hvis den møder f.eks. en rød papirskugle på over 10 cm. i højden. Det kræver lidt tålmodighed, og klare farver virker bedst. Dette udvider forløbet med en lektion mere.
Links og kilder
Shape Robotics’ eget undervisningsmateriale til robotterne
Didaktikken bag engineering – en designproces, der giver engagerede elever.

